Hvem er hende der Malinda

Mit navn er Malinda og mit mål er at gøre menneskeheden autentisk og få dem til at leve et liv ud fra deres kerne.. okay det lyder måske sådan lidt for meget som at overtage verdensherredømmet. Men jeg ønsker ihvertfald at hjælpe andre med at leve et liv som er autentisk og ud fra deres kerne, hvor de skaber og lever det liv de drømmer om. Hovedsageligt benytter jeg af de spirituelle værktøjer som korttrækning og healing. Men jeg tror på at vi skal have det hele med når vi arbejder med os, altså kroppen, det mentale og energetiske. Så mener jeg at vi kan stå allerstærkest. Derfor er mine kurser og forløb en hel unik blanding af mine uddannelser og min erfaring fra det virkelige liv. Hos mig er det ikke kunne pudse nusse og tryllestav, nej, her skal vi også ind og arbejde med det der gør ondt, det er traumer, skyggesider og blokeringer, alt sammen noget som forhindre os i at leve det liv vi drømmer om og opnå de resultater vi ønsker. Min spirituelle rejse startede for 10 år siden med min første uddannelse som var angel card guide.